Jeg har arbejdet med ”slutningen af livet” siden 2008. Jeg er uddannet psykoterapeut med speciale i sorg fra London, England, og har også arbejdet på hospice i en årrække. Senest har jeg uddannet mig til ”End-of-Life Doula”, hvilket betyder, at jeg også kan hjælpe, når døden skal foregå hjemme.
Udover at jeg med min baggrund derfor kan støtte og hjælpe jer emotionelt, er jeg også meget kreativ og har en baggrund som event-planner, hvilket er en fantastisk gave at have med som rådgiver. Jeg er et ”ja” menneske – og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at vi sammen finder frem til lige nøjagtigt den ceremoni, der er den helt rigtige for jeres kære – og for jer selv.
Jeg er flydende i engelsk da jeg har boet i Canada og England i mange år, og jeg kan derfor også støtte og hjælpe, hvis I har brug for en engelsktalende rådgiver.