Som menneske er jeg rolig og i øjenhøjde. Jeg har selv oplevet at miste flere af de mennesker som var mig allernærmest, og kender derfor til vigtigheden i at skabe et rum hvor sårbarheden kan finde ro, og hvor mange følelser og måder at vise sorg skal kunne rummes.
Jeg har en baggrund inden for kommunikation og formidling, samt event- og projektledelse. Med min store passion for æstetik og øje for detaljen, forstår jeg vigtigheden i de små ting som kan rumme stor betydning og mening i nogle af livets svære øjeblikke.
Som begravelsesrådgiver bruger jeg disse kompetencer til at sikre, at kommunikationen foregår både professionelt og med empati, og til at sikre tryghed omkring planlægningen af ceremonien så alt det praktiske ikke fylder midt i sorgen.